Byer tæt på vandet

Uanset om det er ved havets kyster eller midt inde i de frodige sølandskaber, om det er ved Kielerkanalen, ved de krogede grøfter eller de krystalklare floder: Glæden ved en ferie i Slesvig-Holsten genspejles i de skønneste farver i vandoverfladen på alle årstider. 

For hver årstid har charme i det høje Nord. Og her bidrager ud over de billedskønne landskaber også de mange smukke byer, hvis charme og karakter er uadskilleligt forbundet med elementet Vand. Om foråret blomstrer byerne rigtig op. I badesæsonen forkæler Norden sine gæster med en frisk sommerbrise. Efteråret tager fat i sejlet og giver også en ny medvind til livet på land. Og om vinteren klirrer Kluntje i teglasset, mens vi lader blikket vandre hen over promenaderne og vandet.

Eine Frau und ein Mann fahren Kanu
© sh-tourismus.de/Foto: Arve D. Fühler

Forår

Det nordtyske forår er malerisk og fuld af kontraster. Floderne Ejder og Trenen minder om smukke penselstrøg på landkortet. Derimellem finder du farvede totter såsom luftkurstedet Friedrichstadt med sine kanaler, der er præget af det hollandske landskab. Her blæser en dejlig duft af blomster fra nord. For et hav af krokusser pryder slottet i Husum i marts måned. I havnen venter tucker-båden „Möwe Willi (Willi Måge)“ og en vaskeægte sæl på at give passagerne på et minikrydstogt en masse nyttig viden, som kun hist og pist er filtret godt sammen med sømandsgarn. Men også inde på land mellem kysterne disker Slesvig-Holsten op med skønne højdepunkter i byerne, der giver dig vaskeægte forårsfornemmelser. Således lokker blandt andet foodtruck-festivalen i Eutin i maj måned med lækre sager fra både køkken og kunsthåndværk.

Drei junge Männer stehen zusammen draußen, lachen und unterhalten sich.
© sh-tourismus.de/Foto: Arve D. Fühler

Sommer

I Norden blæser der altid en lille brise ved kysterne og søernes bredder, og langs floderne og kanalerne, men også helt ind i byernes krogede stræder. Så du kan sagtens holde det ud, selv i højsommeren! Summer in the City oversættes på ægte nordtysk til: Badeture og vandsport som f.eks. vandskiløb i Norderstedt, festivaler såsom Kieler-ugen eller den store søfestival i Segeberg, men også (af-)spænding i sommerbio på vandslottet i Ahrensburg. Mange byer, som f.eks. den historiske Mölln med de syv søer, kan også udforskes fra vandsiden. Pløn byder endda på en guidet bytur i kano, hvor kultur, historie og aktiv afslapning flyder sammen.

Ein älteres Paar sitzt am Wasser und lacht.
© sh-tourismus.de/Foto: Arve D. Fühler

Efterår

Ture i byerne og oplevelser helt tæt på naturen går hånd i hånd i den nordligste delstat. Især i en fredelig atmosfære af efterår! I Glückstadt kan du koble fra og kigge på kutterne, hapse nogle matjessild og shoppe dagen lang. Alle krogerne og kanterne i Lübeck er også værd at opleve – og det endda både til lands og til vands med Amphibienbus, som med et kæmpe plask kører ned i byens voldgrav, Stadtgraben, der lægger sig blidt som et sjal omkring hansestadens skuldre. Som et fuldstændigt modstykke deler Kielerkanalen længere mod nord landet i to dele. Ved NOK-Romantika strømmer tusindvis af mennesker til lysfest ved kanalens bred.

Zwei ältere Frauen stehen am Wasser vor einem Segelschiff.
© sh-tourismus.de/Foto: Arve D. Fühler

Vinter

Slesvig-Holstens byer indbyder dig til at indsnuse historien i den klare vinterluft, at varme sjælen med en kop te og en masse kultur og at beundre alle de skjulte skatte. Mellem Rendsburg og Westerrönfeld kan fodgængere og cyklister krydse Kielerkanalen via en tunnel 27 meter under vandet. Og da der i øvrigt er sæson for badekultur hele året, findes der selvfølgelig flere badelande med hundredvis af meter med rutsjebaner – blandt andet i ARRIBA i Norderstedt, eller du kan også slappe af med wellness og den skønneste havudsigt til Marina Sonwik i SPA Five Senses i Flensburg.

Oversigt over byerne

Blick durch Gräser auf ein Schloss vor einem Gewässer
© sh-tourismus.de
Häuser in Bad Segeberg
© sh-tourismus.de/MOCANOX
Blick durch Blätter auf ein Schloss
© sh-tourismus.de
Gasse mit Kopfsteinpflaster und alten Häusern recht und links
© sh-tourismus.de
Grachten und Giebelhäuser in Friedrichstadt
© sh-tourismus.de
Hafen von Husum
© sh-tourismus.de
Hafen von Kiel
© sh-tourismus.de
Lübecker Holstentor
© sh-tourismus.de
Luftaufnahme von Mölln
© sh-tourismus.de
Geschäfte im Designer Outlet Neumünster
© sh-tourismus.de
See am Strandhaus Norderstedt
© sh-tourismus.de
Luftaufnahme von Plön
© sh-tourismus.de
Rendsburg
© sh-tourismus.de
Zwei lachende Frauen gehen auf einem Steg entlang, im Hintergrund ist eine Stadt zu sehen. Die Haare der beiden Frauen wehen im Wind.
© sh-tourismus.de / Pepe Lange

Byerne heroppe har alt, hvad man kan ønske sig, og måske endda lidt til. Der er byer med havudsigt, udsigt over søen, over floden eller over havnen, udsigt til marskland, klapbroer og nogen gange slet ingen udsigt på grund af tåge. De egner sig derfor perfekt til en miniferie og har masser at byde på. 

Dünen auf Sylt
© CC0

Oplev det ægte Nord på alle årstider. Slesvig-Holsten er et besøg værd på alle årstider - hvad enten det er forår, sommer, efterår eller vinter.