Bæredygtighed
Rejs med god samvittighed i Slesvig-Holsten.
To kyster, der ikke kunne være mere forskellige, og derimellem de grønne skove og de klare blå søer i indlandet. UNESCO-verdensnaturarven Vadehavet er vores hjem, den friske luft er vores kraftkilde og havet er det sted, hvor vi kan glemme hverdagens bekymringer. Vi vil gerne bevare skønheden og variationen i det ægte Nord og give den videre til de næste generationer og til vores gæster.
Spis og drik bæredygtigt
På en afslappende ferie hører det sig også til at man forkæler sine smagsløg. Besøg vores nordtyske kroer eller vores hyggelige gårdcafeer. Her bliver du frem for alt budt på en ting: Alt det, der kendetegner regionen. Kødet, osten og æggene stammer for det meste direkte fra nærområdet. De lækre kager tilberedes friske til dig. I vores gårdbutikker kan du med god samvittighed købe alle de regionale lækkerier, så du også kan smage på regionen derhjemme.
Du finder flere bæredygtige tilbud hos FEINHEIMISCH Genuss aus Schleswig-Holstein e.V.. Medlemmerne af foreningen er garanter for friske levnedsmidler af høj kvalitet uden tilsætningsstoffer fra Slesvig-Holsten og formidler en ansvarsbevidst håndtering af levnedsmidler.
Bæredygtige aktiviteter
Oplev noget i samspil med naturen og landskabet. Vær tæt på naturen og skab unikke ferieminder. Tag dine vandresko på og udforsk det ægte Nord til fods. Alternativt kan du også opleve landskabet i det ægte Nord med cyklen og en god portion medvind, og aflægge Naturparkerne i Slesvig-Holsten et besøg på cykel. Uanset om det er naturparken Holstenske Schweiz, naturparken Slien eller naturparken Aukrug – de smukke landskaber ved søerne indbyder til bare at slappe af og blive hængende lidt. Hvis du også gerne vil opleve skønheden i det ægte Nord fra vandsiden, giver vores kano-områder dig helt optimale muligheder for at se flodlandskaberne helt tæt på.
Rejs bæredygtigt
Udforsk Slesvig-Holsten på en bæredygtig måde! Tag på en hyggelig tur med det lokale trafikselskab NAH.SH tværs gennem det ægte Nord, på den måde skåner du også miljøet. Er du mere den sporty type, og vil du gerne endnu tættere på naturen, end bare ved at kigge på det smukke landskab gennem vinduet i toget? Så skal du svinge dig op på cyklen og opleve de skønneste cykelstier. Nyd den friske luft ved Nordsøen og medvinden i ansigtet, kør rundt langs søerne i hjertet af Slesvig-Holsten eller tag ud og se de imponerende, stejle kyster ved Østersøen. Vores cykelkort „Langdistance-cykelstier i Slesvig-Holsten“ viser dig vejen frem.