Sejle
Hvide sejl flagrer lystigt i vinden, krystalblåt vand smyger sig om træboven... Dette billede dannes ikke kun i Caribien, men også i et af de smukkeste sejladsområder i Europa.
I Tysklands nordligste hjørne lokker de danske sydhavsøer og østersøfjorden Slien. Længere mod syd sejler man gennem Kielerbugten, langs idylliske stejlkyster, stille bugter og kilometer lange sandstrande. Klar til vending hedder det så i Heiligenhafen for derefter at sejle til Timmendorfer Strand og til Lübeck og Travemünde.
En meget speciel og unik oplevelse er en sejltur mellem øerne og halligerne ved Slesvig-Holstens nordsøkyst. Det konstante skift mellem høj- og lavvande - af vand og jord - giver grobund for et enestående rigt kystlandskab.
Her kan sejlere opleve naturen på nærmeste hold: På mange sandbanker møder man sæler. Måger ledsager de hvide sejl for hver mile. Skipperen bør dog altid se højvandskalenderen som sin uundværlige følgesvend.
Sejlture på traditionel vis eller på en moderne katamaran - Nordsøens bølger garanterer enhver kaptajn unikke sejleroplevelser. Erfarne sejlere kan også tage ud til Helgoland.