Hansestaden Lübeck på UNESCOs verdensarvsliste
Som "Hanseforbundets dronning" er Lübeck den mest kulturelt betydningsfulde by i landet: Den historiske bykerne har været på UNESCO's verdensarvsliste siden 1987.
Lübeck blev grundlagt i 1143 som den første "vestlige by på Østersøkysten". Den er eksemplarisk for den hanseatiske familie af byer i Østersøregionen og betragtes stadig i dag som "Hanseforbundets dronning". Byens ensemble anses for at være et af de vigtigste eksempler på murstensgotisk arkitektur: Dens middelalderlige layout med gadenetværk, gadestruktur, kvarter- og grundstruktur er stort set uændret. Det er grunden til, at Lübecks historiske bymidte i 1987 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Siden middelalderen har de syv kirketårne præget byens silhuet. Lübecks Mariakirke betragtes f.eks. som moderen til de nordtyske murstensbasilikaer. Mere end 70 kirker i hele Østersøregionen har haft den som forbillede. Fra den 50 meter høje udsigtsplatform på Peterskirkens tårn kan man nyde en fantastisk udsigt over den gamle bydel. Derfra vandrer blikket over et hav af røde tagsten og mursten - i godt vejr helt til Travemünde og Østersøen.
UNESCO-bygninger
Vidste du, at følgende bygninger er en del af det UNESCO-beskyttede område? Blandt dem er
- Rådhusets bygningskompleks,
- klosteret på slottet
- Koberg - et fuldstændig bevaret kvarter fra slutningen af det 13. århundrede - med Jakobskirken, Helligåndshospitalet og bygningskvartererne mellem Glockengießerstrasse og Aegidienstrasse,
- kvarteret med patricierhuse fra det 15. og 16. århundrede mellem Peterskirken og katedralen,
- Holsten-porten og saltlagrene på Traves venstre bred.
Selv den arkæologiske undergrund i den gamle bydel, som er omgivet af vand og nu indeholder omkring tre millioner artefakter, er en del af verdensarvsområdet.
Den magiske verden af korridorer og gårdspladser
Der hviler en stemning af mystik og eventyr over gangene og gårdene: De besøgende må forlade velkendte stier og ofte dukke hovedet ved ind- og udgangene, og det tager et øjeblik for øjnene at vænne sig til det noget svage lys i de stille oaser. Mange korridorer fører ind i en anden korridor eller slipper uventet den besøgende ind i en velkendt gade. Korridorerne og gårdene i Lübecks gamle bydel er vidner om middelalderens byudvikling, og takket være Lübecks borgeres omsorg og opmærksomhed er de stadig beboede og ofte åbne for offentligheden.
Her er et lille udvalg af de mest berømte korridorer:
Engelsgrube - hvor englænderne blev kaldt engle
Næppe nogen anden gade i den gamle bydel har så mange forskellige boligkorridorer. I modsætning til, hvad man måske skulle tro ved første øjekast, går gadens navn ikke tilbage til de buttede himmelske væsener, men til hansestædernes forhold til englænderne, som fik tildelt deres egen del af havnen til lastning og losning af deres skibe.
Lysegrøn og mørkegrøn korridor
Gennem den lave portal på siden af et barokt småborgerhus kommer man ind i et af de smukkeste korridorkomplekser: den lysegrønne og mørkegrønne korridor. Beliggende mellem gaderne Engelswisch og Untertrave og med adgang fra begge sider åbner der sig en glemt verden, som giver en fornemmelse af det gamle Lübeck: et samspil af smalle gange, små boder, store gårdlignende områder, tilsyneladende blindgyder og skjulte udgange.
Lüngreens Gang
Lüngreens Gang er en af de få korridorer, hvis huse er fredede bygninger. Det er også en af de få gange, der forbinder to gruber. Fordyb dig i den idylliske Lüngreens Gang gennem de snoede stier for enden af Bäckergang og kom til sidst ud i Fischergrube.
