Historische Altstadt von Bad Segeberg in Schleswig-Holstein mit prachtvollen Fassaden – ein ideales Ziel für einen entspannten Urlaub.

Bad Segeberg

Flagermus, ridderfestival og westernshow – der er virkelig gang i den i luftkurstedet omkring Kalkberg!

Oplevelser tæt på vandet

Bad Segeberg, der har omkring 17.000 indbyggere, ligger midt i trekanten mellem Hamborg, Lübeck og Kiel og i udkanten af naturparken Holstensk Schweiz. På grund af sin strategisk gunstige beliggenhed opførte kejser Lothar III. i 1134, efter anbefaling fra missionæren Vicelin, en fæstning på toppen af Kalkberg og et kloster ved foden af bjerget. Stedet fik navn efter den forhenværende borg, Segeberg, og spillede gentagne gange en vigtig rolle i de følgende århundreders magtkampe.

Karl May-teaterfestivalen har gjort Bad Segeberg berømt i hele Tyskland. I 70 år har forestillingerne været opført i sommermånederne i friluftsteatret ved foden af Kalkberg. De spændende westernhistorier om blodbrødrene Winnetou og Old Shatterhand er god underholdning for hele familien; hvert år får ensemblet besøg af kendte stjerner fra film og tv. Lige ved siden af ligger Indian Village med den rustikke westernby LaGrande. Her kan byens gæster slentre fra saloonen og forbi sheriffen, børnene kan finde skinnende guldkorn, mens de vasker guld, og en udstilling fortæller om ”Indianernes verden”.

Også nutidens ridesportsfolk mødes jævnligt til hestefestivalen ”Pferdefest des Nordens” i Bad Segeberg. De konkurrerer i forskellige discipliner på turneringspladsen og fester sammen bagefter. Derudover afvikles den årlige delstatsturnering for Slesvig-Holsten og Hamborg med mesterskaberne i spring og dressur på væddeløbsbanen.

Nedenfor kalkbjerget er der en helt unik naturgrotte, der er Nordeuropas største, naturlige flagermusgrotte. Hvis du vil vide mere om disse specielle dyr, kan du lægge vejen forbi flagermuscenteret ”Noctalis”, som har en interaktiv udstilling.

Große Segeberger See har promenade, udendørs pool og bådudlejning og er perfekt sted at tilbringe en afslappende dag. Ved siden af søen ligger parken, ”Gesundheitspark”, med forskellige klinikker og faciliteter, der inviterer til bevægelse i det fri. På aktivitetspladsen på søens sydlige bred kan parkens gæster få en forfriskning, træne på udendørsudstyr eller bare slappe af. Aktive feriegæster bruger også de mange vandre- og cykelstier, for eksempel langs Trave eller i de beskyttede naturområder Ihlsee og Ihlwald.

Byer tæt på vandet

Om det er ved kysten eller midt i frodige sølandskaber, om det er på Kielerkanalen, langs snoede kanaler eller klare floder: Slesvig-Holstens ferieglæde afspejler sig i vandets overflade i de smukkeste farver på den respektive årstid. Mens foråret lader byerne blomstre, forkæler badesæsonen dig med en frisk sommerbrise. Efteråret styrker livet og landskabet med medvind, mens vinteren får Kluntje til at klirre i te-glasset. Hver årstid i det høje nord har sin egen særlige charme.

Læs mere
Eine Frau und ein Mann sitzen in einem Kanu
© sh-tourismus.de/Foto: Arve D. Fühler

Oplev Bad Segeberg

Din kontakt

Historische Altstadt von Bad Segeberg in Schleswig-Holstein mit prachtvollen Fassaden – ein ideales Ziel für einen entspannten Urlaub.

Tourist-Information der Stadt Bad Segeberg