Landskabet i Holstenske Schweiz
Det holstenske Schweiz byder på landskab med stor variation: Bløde bakker med rapsmarker erstattes af læhegn og lysegrønne bøgeskove, der går over i sivklædte bredder, foran spejlblanke søer. Nogle gange er det lysegrønt under trætoppene, andre gange blåt mellem himmel og vand og til tider ses en sølvfarvet tåget om morgenen.
For 10.000 år siden, under Weichsel-istiden, blev Slesvig-Holsten dannet af vand, eller faktisk af smeltevandet og gletscherne, der var i bevægelse. Gletscherne dannede bakkedrag, glattede dem ud igen og formede små og store søer, brede og smalle dale. Gaven fra denne langsomt arbejdende, men også gevaldige anlægsgartner er et fladt søområde med over 200 vandområder, lige fra mindre vandløb til større søer, f.eks. ”Großer Plöner See”. Vandområderne er omkranset af grønne bælter: Bugter fyldt med siv, skyggefulde badesteder og enge der spreder sig ud i vandet. Fra søbredden rejser de bugtende bakker sig mod himlen, bærende på skove, marker eller endda vinmarker. I det holstenske Schweiz ligger, meget passende, det højeste punkt i Slesvig-Holsten, nemlig Bungsberg, der ligger 168 meter over havets overflade. Den højeste bjergtinde i det ”ægte Nord”! Hvis du tager turen op til toppen af Bungsberg , uanset om det er på cykel eller til fods, og derefter også trapperne op i udsigtstårnet ”Elisabethturm”, vil du blive belønnet med en storslået udsigt, helt ud til havet. Folk står også på ski på Bungsberg, når der ligger sne om vinteren. I denne højde udspringer også floden Schwentine, som er det flade søområdes grøn-blå livsåre. Den 68 kilometer lange flod forbinder 17 søer og danner et kæmpestort net af vandveje, der egner sig perfekt til sejlture i kano eller kajak. For rejsende på vandet byder det varierede landskab altid på nye oplevelser: Rundt om det næste sving, eller i hver ny bugt, åbenbares en ny verden. Der blæser ganske vist en frisk vind ude på de større søer, dog i langt mindre målestok end den stive kuling ved havet. Det lunere klima inde i landet er derfor oplagt til afslappende solskinsdage på bådebroer eller badesteder langs floder og søer.
Søer, parker og reservater
I Slesvig-Holstens Vadehav kan du opleve ren natur. Her kan man vandre over smalle stier og gennem storslåede bakkelandskaber, cykle forbi søer og gennem skove og spise madpakken undervejs - i Slesvig-Holsten inviterer seks naturparker til opdagelsesture og afslapning i naturen