Landskabet ved Nordsøen
Et typisk billede af Slesvig-Holstens Nordsøkyst har tre farver: En dybblå til himlen og havet, en lysebrun til stranden og en mat-grøn til klitter og marker. Og så selvfølgelig den røde signalfarve for fyrtårnet.
Nordsøen kan beskrives som Østersøens vilde storesøster: Den er et randhav i Atlanterhavet, som tilfører Nordsøen saltvand via strømme langs de skotske og nordnorske kyster og gennem den engelske kanal. Den forholdsvis lave dybde på op til 100 meter og det østlige, sydlige og vestlige fastland gør ofte havet råt og ”uregerligt”, som man siger i sømandssproget, når bølgerne brydes på overfladen. Disse forhold er en udfordring for alle søfolk, som både tidligere og i dag nyder at se fyrtårnene, der viser vej, navnlig når der er dårlig sigtbarhed - det maritime vartegn for Slesvig-Holsten, landet mellem havene.
Desuden har den uforanderlige vind og det evige skift mellem ebbe og flod, en afgørende indflydelse på landskabet ved Nordsøens kyster: Nationalparken i Slesvig-Holstens vadehav, som siden 2009 har været på UNESCO's verdensarvsliste, strækker sig over 4.410 kvadratkilometer fra den nordligste ende af Sild til Elbens udmunding. Et stort, uberørt område med slam, sandbanker, klitter, diger og saltmarker, der rummer ca. 10.000 dyre- og plantearter, og hvor naturen kan være natur.
