Aktiviteter ved Nordsøen
Tag en dyb indånding. Nogle gange skal man have lyst til at være udenfor... Men det er det værd! Havet beroliger, sætter gang i kredsløbet, og vinden giver huden en frisk rosenrød farve. Og nu en grog!
Vind og bølger, ebbe og flod, sol og skyer. Nordsøen ændrer udseende hver dag. Men der er ofte sammenfaldende vejrforhold: Sol og vind for eksempel. Det er ideelt vejr til en dag ved stranden. Uanset om du vil på skovtur, bade eller vandre en tur ved vadehavet og søge efter skaller, vil du opleve, at strandens lys og sand er ren helse. Vandsportsentusiaster, herunder surfere, sejlere og drage-surfere er også taknemmelige for disse vejrforhold: de lever efter mottoet: Jo mere vind, desto bedre.
Frisk vind og lidt mindre sol er et godt udgangspunkt for moderat til udholdenhedskrævende sportsgrene, såsom stavgang, vandreture og cykling. På vestkysten er der ud over den kendte Nordsøkyst-cykelrute og Vikinger-Friser-ruten yderligere ca. 420 kilometer afmærkede ruter, hvor du i ro og mag kan udforske landet bag diget. Regn og blæst, der er næsten lige så typiske for vores Nordsøkyst som en fiskesandwich med salt, er mindre populære. Regnen er ofte så fin, at det ikke kan betale sig at bruge paraply og blæsten så kraftig, at paraplyen blæser væk.
Når det regner og blæser, er det en god ide at tage besøge et af de ni badelande på Nordsøkysten, hvor unge og gamle kan tilbringe en hel dag med at lege. I øvrigt: Føles wellness og sauna ikke bedst, når vinden pifter rundt i hjørnerne udenfor? For dem, der ikke ønsker at dovne rundt i såkaldt ”dårligt vejr”, kan en tur til Multimar Wattforum-akvariet i Tönning varmt anbefales.