Luftaufnahme Wald

Landskabet i indlandet

Alle, der elsker at lytte til den sagte raslen fra de nordtyske løvskove, som har vænnet sig til det milde klima, og som begynder at kalde de grønne bakker på Slesvig-Holstens fastland for ”smukke”, føler sig hjemme her.

Weg entlang einer Au
© sh-tourismus.de/MOCANOX

For flere hundrede år siden var Slesvig-Holsten så tæt dækket af skov, at et egern nemt kunne springe fra træ til træ, eller sågar fra kyst til kyst. I dag har den nordligste delstat i Tyskland stadig 173.000 hektar skov, hvilket svarer til ca. 11 procent af det samlede areal. I hjertet af Slesvig-Holsten ligger delstatens tre naturparker – Naturpark Westensee, Aukrug og Hüttener Berge – som perler på en snor. Her er billedet præget af lyse løvskove og kønne hedelandskaber. De birkeklædte, atmosfærefyldte hedelandskaber er hjemsted for mange sjældne dyre- og plantearter. I naturparken Hüttener Berge ligger Askbjerg (Aschberg), der med sin højde på ”beskedne” 98 meter knap kan kaldes for et bjerg. Ikke desto mindre kan en vandretur til det højeste punkt alligevel varmt anbefales: Eftersom alt er fladt hele vejen rundt, kan du på en klar dag se helt ud til Egernførde Fjord og Kielerkanalen. Uberørt natur og kulturlandskab ligger ofte side om side i ”Tysklands ægte Nord”. Landmændene har indhegnet deres marker vha. ca. 46.000 kilometer læhegn, meterbrede levende hegn af slåen, hassel og tjørn, som beskytter jorden mod erosion. Tornebuske, herunder brombær og hybenroser, holder vildt og græssende dyr ude og er samtidig levested for tusindvis af dyrearter. I den nordtyske talemåde ”da geht die Sau durch den Knick”, som betyder, ”den er helt gal”, er læhegnets særpræg i landskabet tydeligt forankret.

Søer, parker og reservater

I Slesvig-Holstens Vadehav kan du opleve ren natur. Her kan man vandre over smalle stier og gennem storslåede bakkelandskaber, cykle forbi søer og gennem skove og spise madpakken undervejs - i Slesvig-Holsten inviterer seks naturparker til opdagelsesture og afslapning i naturen.

Læs mere
Luftaufnahme der Schlei-Region
© sh-tourismus.de/MOCANOX