Luftaufnahme Nord-Ostsee-Kanal bei Sonnenuntergang

Højdepunkter i det indre af landet

Invitation til en tur på landet: Slesvig-Holstens fastland byder på spændende ferieophold for enhver smag – mellem den danske grænse og regionen omkring floden Slien i nord, det frugtbare marsklandskab ved Elben og de grønne omgivelser i Hamborg omegn i syd og området Segeberg i øst.

Kielerkanalen ...Ohøj!

Kielerkanalen løber tværs gennem Slesvig-Holsten og forbinder Nordsøen med Østersøen. Den omtrent 100 kilometer lange vandvej blev påbegyndt for næsten 120 år siden under kejser Wilhelm I og senere indviet af kejser Wilhelm II. I dag gennemkrydser omkring 100 krydstogtskibe delstaten på denne vandrute hvert år, foruden talrige containerskibe, færger og sejlbåde. Vi kan klart anbefale at tage på udflugt til vands, til fods eller på cykel langs kanalen, fra Kiel til Brunsbüttel ved Elbens udløb.

Fahrradfahrer schauen auf den Nord-Ostsee-Kanal
© Gerald Hänel / GARP

Mad med hjerte og fornuft

Lige fra lokalt dyrkede grøntsager og frugt, hen over lokalt fremstillede mejeriprodukter, kød, æg og brød, til juice, spiritus og konserves: Slesvig-Holsteins gårdbutikker byder på et hav af lækre ting. Her får du en ide om, hvor vores mad kommer fra og hvordan produktionen foregår. Mange gårde inviterer på kaffepause i gårdcafeen bagefter: De hjemmebagte kager, f.eks. den ægte nordtyske ”Trümmertorte” – en drøm af knasende marengs, flødeskum og frisk frugt – er en rigtig lækkerbisken.

Regionale Torten in einem Hofcafé
© CC0

I flagermusens tegn

Kigger du op mod himlen i en lysning i skoven eller i en baggård ved skumringstid, har du gode chancer for at se flagermus. På jagt efter myg suser nattens små elegante flyvere så hurtigt gennem luften, at man næsten ikke kan nå at følge dem øjnene. Der findes 23 arter af flagermus i Tyskland, af dem lever 15 arter i Slesvig-Holsten. Om vinteren går brunflagermusen og dens slægtninge i hi, bl.a. i hulerne i kalkbjerget i Bad Segeberg og oppe i Levensau-højbroens tårne ved Kielerkanalen.

Stein mit Fledermaussymbol
© sh-tourismus.de/MOCANOX