Landskabet i hertugdømmet Lauenburg
Urørt natur, så langt øjet rækker, og så lige ude foran portene af Hamborg. Artsrige moselandskaber, søer og skove kendetegner landskaberne af hertugdømmet Lauenburg og Stormarn.
I middelalderen var de to store skovområder i hertugdømmet Lauenburg og Stormarn stadig en stor skov, det ”høje hedelandskab”. I dag bliver skovnaturomådet Hahnheide i nord og Sachsenwald i syd adskilt af flere landsbyer, agerjorde og en distriktsgrænse. Den mindre naturskov i Storman med sit istidsmorænelandskab er kuperet og afvekslende: Stejle skråninger og vådområder gør vandre- og opdagelsesture til et særligt eventyr. I godt vejr er især udsigtstårnet ”Lang Otto” et klatreparti værd. Fra luftige højder har man et særlig flot udsyn ud over de skovgrønne regioner mellem Hamborg og Lübeck. En stor del af denne skovrigdom udgøres af Sachsenwald i Lauenburg. Med sine 60 kvadratkilometer er skoven det største lukkede skovområde i Slesvig-Holsten.
Stormarns moseområder er fugtige og hemmelighedsfulde urskove. Saltholdige kildr i Brenner Moor tiltrækker planter, som normalt kun blomstrer nær kyster. Deres navne er ligeså ukendte som poetiske: Sandkryb, kødet hindeknæ og strand-trehage. I deres krat yngler sjældne isfugle, blåhalse og endda den ene eller den anden nattergal. Ved Ahrensburg fylder Stellmoor med sine grøn-fugtige plantetæpper en såkaldt glacial rende, en dal, som blev trukket ind i landskabet af gletsjervand for titusindvis af år siden. Længere mod nord lokker det renaturerede moseområde Nienwolhlder Moor sjældne fulgearter og libeller til.
Søer, parker og reservater
I Slesvig-Holstens Vadehav kan du opleve ren natur. Her kan man vandre over smalle stier og gennem storslåede bakkelandskaber, cykle forbi søer og gennem skove og spise madpakken undervejs - i Slesvig-Holsten inviterer seks naturparker til opdagelsesture og afslapning i naturen.