Fachwerkhäuser

Højdepunkter i hertugdømmet Lauenburg

Mellem Hamborg og Lübeck venter der sjældne hedelandskaber, dybe skove og små byer med røde klinker, som emmer af historie.

I historiens fodspor på to hjul

Der, hvor det ”hvide guld” i sin tid blev transporteret fra Lüneburg til Østersøen, kan man i dag gå på opdagelsesrejse på cykel i det varierede landskab mellem Hamborg og Lübeck. Cykelruten Alte Salzstraße, som strækker sig langs med Elbe-Lübeck-kanalen via Lauenburg og Mölln hen til Travemünde, har en længde på 116 kilometer.

En særlig cykeloplevelse er jernbane-cykelstierne i Stormarn. De fører ved siden af nedlagte jernbanespor forbi tætte skove, søer og gamle stationsbygninger. Hobby-detektiver kan desuden på en krimi-trail cykle fra ét spor til det næste og til sidst opklare et røveri i millionklassen.

Radfahrer Alte Salzstraße
© sh-tourismus.de/MOCANOX

By, flod, historie

I Bad Oldesloes historiske bykerne i distriktet Stormarn inviterer de stemningsfyldte bindingsværkshuse lige ned til floden til hyggelige gåture. Hvordan det gamle Oldesloe blev til en kurby, forklares ikke langt derfra på en informationssti om saltudvindingens æra. Også i Mölln i Lauenburg vidner klinker-bindingsværk om tidligere århundreder. Med små detaljer og store festivaler holdes byens mest berømte søn, hofnarren Till Eulenspiegel, løbende i folks erindring.

Spaziergänger in Bad Oldesloe
© sh-tourismus.de/MOCANOX

Fisk ad libitum

Hvert efterår raser karpe-feberen i Reinfeld: Dammen Herrenteich, som er blevet opstemmet af cistercienser-munkene, afvandes komplet for at nedfiske dens karpebestand på én dag. Allerede om sommeren afholdes der en stor karpefest for feriegæster, men også den traditionelle spektakel i oktober lokker et stort publikum til. Fans af de skællede lækkerbiskener kan dog også gøre en god fangst i Ratzeburg: Her hiver fiskerne især helte og deres lillesøster, heltlinge, ud af vandet. Med udsyn på domkirken i Ratzeburg smager den regionale delikatesse særlig godt.

Steg und Bootsanleger am Ratzeburger See
© sh-tourismus.de/MOCANOX