Kom tæt på himlen

Ud for Slesvig-Holstens vestkyst ligger nationalparken "Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer" (eksternt link på tysk om Det Slesvig-Holstenske Vadehav), forkortet Nationalpark Wattenmeer – og ja, I læste rigtigt: Ud for!

Parken omfatter nemlig det meste af det tyske Vadehav; den dækker omkring 4.410 kvadratkilometer, og er dermed ca. 45 gange større end Vadehavets største ø, Sild. I det unikke naturreservat med slik og sandbanker, klitter, diger og strandenge lever omkring 10.000 forskellige dyre- og plantearter til lands, til vands og i luften. Her støder I bl.a. på smukke vilde blomster, millioner af trækfugle og forskellige sælarter. Her lever folk og fæ i takt med det evige tidevand, og på jeres vandre- eller cykelture gennem landskabet får vidderne, freden og den skiftende balance mellem skyer og sollys hverdagens stress og jag til at forsvinde.

Højdepunkter ved Vadehavet og vestkysten i Slesvig-Holsten

• Tager I med færgerne ud til øerne Amrum og Föhr, kan I opleve at vandre på havbunden fra den ene ø til den anden, enten i gummistøvler eller (for de lidt mere modige) på bare tæer. Kom endnu tættere på dyrenes verden på en vadehavssafari (eksternt link på tysk), hvor I ikke kun ser sæler, der slikker sol, men også forskellige fiskearter, krebs, havblomster og elegante havørne, der svæver over jer, på jagt efter dagens fangst.
• I kan tilbringe natten i en sovestrandkurv (eksternt link på tysk). Nyd solnedgangen med et glas vin, bliv lullet i søvn af bølgernes rytme og nyd stjernerne over havet – det vækker barndomsminder og gør jer lykkeligere!
• På sælstationen Friedrichskoog (eksternt link på tysk) kan I bl.a. opleve sælunger, både de grå og de spættede. Her opfostrer biologer og dyrepassere unger, der er blevet adskilt fra deres mødre, og ”underviser” dem i sælskolen, så de lærer alt det, en ung sæl skal kunne: Svømme, spise hele fisk og ikke at slås med artsfæller – ting, der kræver mere øvelse, end man skulle tro.
• På halligerne (eksternt link på tysk) får de besøgende et uforfalsket indtryk af livs betingelserne i Vadehavet. I modsætning til Vadehavets ”rigtige” øer oversvømmes halligerne nemlig fra tiden til anden af stormfloder eller ekstremt højvande. Ti af disse små forvoksede sandbanker ligger i Nationalpark Wattenmeer – de er resterne af landområder, der for flere hundrede år siden gik tabt under stormfloder. Ferie på en hallig betyder et møde med det rå og fredede vadehav og dets befolkning af dyr og planter, men også en pause i midten af havet langt væk fra motorveje, indkøbscentre og menneskemængder.

Kunstnere, kålbønder og den døde tante

En pioner inden for ekspressionistisk malerkunst, et verdenskendt popband, en nobelpristager i litteratur og en top-designer i den internationale modebranche - alle har de én ting til fælles. Emil Nolde og Stanfour, Theodor Mommsen og Jil Sander hører til blandt Slesvig-Holstens kulturelle eksportsucceser – og de kommer alle 4 ude fra vestkysten. I landsbyerne og byerne mellem Elbens munding i syd og den danske grænse helt oppe nord på bor kunstnere side om side med kålbønder. På landevejene i Nordfrisland og Ditmarsken kan I overhale traktorer – og øjeblikket efter selv blive overhalet af luksuslimousiner. På turen gennem det barske marskland kommer I forbi gårde, bygget på bakketoppe, gennem landsbyer med stråtækte huse og frugthaver. Ude på engene i marsken græsser køer, får og heste.

"Den grå by ved havet" kaldte digteren Theodor Storm sin hjemby Husum (eksternt link på tysk). Måske var det sandt for 200 år siden, men der er sket meget i den livlige havneby siden da. Dukketeatermuseum og julemarked, brunch med jazz og nætter med tango, byture i veteranbusser og et aktivt handelsliv med bl.a. Late Night shopping er blot nogle få eksempler på det farverige liv i den nordfrisiske havneby, bare godt 50 km. syd for grænsen.

Events og traditioner på Vestkysten (på tysk)

• Februar: Biikebrennen (eksternt link på tysk), hvor man i Nordfriesland og ude på øerne hvert år 21. februar) fejrer overgangen fra vinter til forår med bål og en traditionel grøntkåls-menu.
• Marts: Krokusblomstring i Husum (eksternt link på tysk) lyder måske ikke umiddelbart som det helt store, men så skulle I opleve slotsparken i Husum, når de 4 millioner krokusser forårsblomstrer. Man kårer hvert år en krokuskonge eller -dronning, når hele byen holder fest.
• Juli: Olympiaden i Vadehavet (eksternt link på tysk), også kaldet mudderolympiaden. Her dyster tyske og internationale ”vandleter” i fodbold, håndbold, volleyball og slæderæs, men med én lille hage: Det hele foregår på Vadehavets mudrede bund ved ebbe - og rene er deltagerne ikke bagefter! Men helt tosset er det ikke: Olympiaden er egentlig et velgørenhedsarrangement, og alle indtægter går derfor direkte til kræftforskning.
• August: Dragefest ved Sankt Peter-Ording (eksternt link på tysk) er blot et af de mange arrangementer, der afholdes på den lange brede strand ved St. Peter-Ording i løbet af sommeren. Oplev bl.a. fyrværkeri, koncerter og en triatlon på den store strand.
• September: Dithmarsker kåldage (eksternt link på tysk), hvor man fejrer, at årets kålhøst er i hus. Ditmarsken er Europas største område for produktion af kål, man er så at sige europamestre i kål. Kom helt tæt på kålkulturen, følg dens rejse fra fattigmandskost til delikatesse gennem udstillinger, fest og masser af smagsoplevelser.
• Oktober: Husumer rejedage (eksternt link på tysk) er endnu en madfestival, der ikke bare er en madfestival: På de brostensbelagte kajer i Husums hyggelige havn kan I smage de udsøgte, friskfangede Vadehavs-rejer direkte fra kutteren. Tag på kunsthåndværksmarked, til rejepille-turnering eller på shopping i Husums gader.

Og hvordan smager Vadehavet?

I hvert fald af ægte sømandstraditioner, når labskovs og matjessild kommer på tallerkenen.

Eller af pærer, bønner og bacon eller grønkål med brunede, karamelliserede kartofler, når det søde og det salte mødes i en ægte nordtysk smagsoplevelse.

Efter en gåtur på stranden om vinteren smager en ”Pharisäer” eller ”Tote Tante” i hvert fald godt – og den bringer varmen tilbage i de kolde lemmer. Varm kaffe eller chokolade med (mindst) 3 cl, rom og et ”flødeskumslåg” betragtes som frisernes nationaldrik. Den serveres i store kopper med frisisk mønster. Hvis I kan drikke otte kopfulde, må I endda tage stellet med hjem – ifølge de gamle vestkyst-traditioner.

Stormflodsvagt og dragetæmmer

I kommer ned i gear ved Vadehavet. At dase i en strandskurv med udsigt over flod og ebbe eller en gåtur i ny og næ, mens I betragter skyer og kitesurfere passere, giver en særlig ro i sjæl og krop. Men bare rolig, dovenskaben får ikke lov at slå rødder: Ved Vadehavet er der aldrig så varmt, at man mister lysten til at røre sig. Der går ikke mange hviledage, før I igen mærker ”humlebierne i bagdelen”. Det kalder de indfødte det, når man ikke kan sidde stille længere, men må op og i gang med noget!

Cykling, vandring, surfing - ud i den rene luft

Kunne I tænke jer at opleve Vadehavskystens skønhed og særlige karakter, anbefaler vi at I hopper på cyklen og kører af sted for at udforske landet. Nordseeküstenradweg (på tysk), Wikinger-Friesen-Weg og andre velafmærkede cykelruter langs Vadehavskysten fører jer gennem marsken og over enge, gennem landsbyer og havnebyer; I har altid havet tæt på

Er I mere til vandreture, kan I gå på eventyr på Vadehavskystens veludviklede netværk af vandreruter eller udfordre jer selv på nogle af de i alt 420 km afmærkede stavgangsruter (på tysk). På den vestlige del af Sild, på Amrums og ved badelandsbyen St. Peter-Ording ligger nogle af Slesvig-Holstens, ja, hele Tysklands, længste sandstrande. Her kan I fylde lungerne med klar, salt luft og få sand mellem tæerne, mens I vandrer uforstyrret og nyder de mange indtryk fra havet og klitterne.

Kan det ikke gå stærkt nok, er der rasende fart i alt, der bevæger sig ved hjælp af sejl og drager: Surfere og sejlere tager kampen op mod elementerne, og får et kæmpe adrenalin-kick. I de mange forskellige vandsportsskoler (eksternt link på tysk) langs kysten kan I snuse til sejlsport, surfing og kiting, og lære, hvordan man bedst udnytter vinden.

Her ude ved Vadehavet vil hesteelskere finde ideelle betingelser for  rideferie (eksternt link på tysk) med egen hest eller en hest fra en lokal rideskole. Mange rideskoler i regionen tilbyder ryttere ophold med eller uden deres firbende ven.

Kort fortalt: Hvad I man ellers lave?

• Fisketure på Ejderen med gode muligheder for bid

• Udflugt til nogle af halligerne – de lave øer, der undertiden oversvømmes af ekstremt højvande eller stormflod

• Besøg i det enestående akvarium og videnscenter  informationscentret Multimar Wattforum (eksternt link på tysk, dansk version tilgængelig) i Tønning

• Dragefestival og andre sommerarrangementer i Sankt Peter-Ording

• Og når vejret er dårligt? I seks spa- og thalassoterapi-centre og ni badelande (eksterne links på tysk) er det ekstra sjovt at pjaske rundt, slappe af og gå i sauna, når det regner og blæser udenfor.

Diger, klitter og Vadehavet

Langs den slesvig-holstenske vadehavskyst er der ca. 408 km diger. De kunstigt anlagte, græsklædte volde beskytter fastlandet og øerne mod oversvømmelse, når der er stormflod. Fra toppen af digerne (kaldet ”digekronen”) har I overblik og med de flade landskaber på den ene side og havet på den anden føles det, som om I står på toppen af verden. Her er det oplagt at gå en tur, cykle eller slappe af og se sig vidt omkring – ledsaget af fårenes flerstemmige ”mææh”. Der er hundreder af tusinder af dem på digerne, hvor de gør nytte ved kystsikringen: De gøder græsset, holder det kort, stamper jorden fast og lukker musehuller – og det er endda gratis arbejdskraft! Bag diget ligger marsken, der er et sikkert tilflugtssted for planter, fugle og insekter, der trodser de ekstreme levevilkår.

Vadehavet byder også på sandstrande, ikke mindst på øerne. Lange, brede, flade strande med klitter, hvor I kan I gemme jer for vind og nysgerrige blikke, mens I slikker sol. To gange om dagen stiger vandet med op til tre meter til sit højeste niveau, så husk at tilrettelægge middagsluren, så I ikke bliver overrasket på den våde måde. Der er ca. tolv og en halv time mellem høj- og lavvande. Dette skift mellem ebbe og flod kaldes tidevandet.

Klimaet herude vest på virker opkvikkende. At trodse vinden, sandet og de stejle diger kræver mere energi end man skulle tro – det er ikke et problem at holde varmen! Sæt glemte muskler i gang, få renset luftvejene med den salte friske luft og mærk vinden og vejret direkte på huden. Efter sådan en dag på stranden smager maden dobbelt så godt som derhjemme.

I kan få mange flere oplysninger om natur og klima hos Nationalpark Vadehavet Slesvig-Holsten (eksternt link på tysk).

Det mest fotograferede fyrtårn og mysteriet om tidevandet

Mojn! Sådan lyder den typiske hilsen i Slesvig-Holsten. Om morgenen hos bageren, om eftermiddagen på havnen og selv ved officielle ministerbesøg: "Mojn" kan man høre hvor som helst i Slesvig-Holsten og på alle tider af døgnet. Mange besøgende tror, at "Moin" en variant af "God morgen". Faktisk kommer det fra det plattyske og hollandske ord "mooi", der betyder god eller smuk. Med deres "mojn" ønsker slesvig-holstenerne en "smuk (mooien) dag". Skulle de blive overmodige eller ligefrem snakkesalige, bliver det til et dobbelt "mojn mojn"!

Det er spændende!

• 25 fyrtårne, Vadehavets vartegn, findes stadig på øerne ude i Vadehavet og på fastlandets vestkyst - de fleste med klassiske, rød-hvide striber, nogle endda opført i teglsten. Det mest fotograferede fyrtårn Westerheversand (eksternt link på tysk), der er mere end 100 år gammelt. Det gamle fyrtårn i Dagebüll (eksternt link på tysk) er indrettet som en 2-personers ferielejlighed med træbadekar og plads til at nyde morgenmaden med panoramaudsigt.
• Tidevandet i Vadehavet (eksternt link på tysk) skifter hver dag året efter 6 timer og 12 minutter. Så trækker vandet sig tilbage, Vadehavet tørlægges mere eller mindre, hvorefter vandet strømmer ind igen ved højvande. Dette skift mellem høj- og lavvande skyldes, – og nu bliver det teknisk – at månens tiltrækningskraft på den side, der vender mod jorden, er stærkere end dens centrifugalkraft. Således dannes der i verdenshavene to vandbjerge, der hver er omkring en halv meter høj. Fordi jorden roterer dagligt under disse to vandbjerge, er der to gange dagligt højvande og lavvande. Tidspunkterne for flod og ebbe flytter sig hver dag med ca. 48 minutter. I Vadehavet har tidevandet stor betydning, hvorimod man i Østersøen næsten ikke mærker det, fordi Østersøen kun udveksler meget lidt vand med de store oceaner.
• Vadehavet er med på UNESCO's liste over verdensnaturarv som et af jordklodens store, naturlige vidundere. Med sine 7.500 år er Vadehavet stadig ungt. Vind, bølger og tidevand kan her få landskaber til at opstå og forsvinde igen.