Helt tæt på himlen

Omkring 4.410 kvadratkilometer dækker nationalparken "Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer" (Det Slesvig-Holstenske Vadehav/på tysk) ud for Nordsøkysten og er dermed ca. 45 gange større end øen Sild. I dette naturreservat med slik og sandbanker, klitter, diger og strandenge lever omkring 10.000 dyre- og plantearter. På vandreturer gennem tidelandet får vidderne, freden og spillet af skyer og sollys hverdagen til at forsvinde.

Højdepunkter ved Nordsøen i Slesvig-Holsten

• Turisterne på Amrum og Før kan vandre langs havbunden fra den ene ø til den anden. Hvis man deltager i en vadehavssafari (på tysk), ser man ikke kun sæler, der slikker sol, men også marsvin og havørne, der tager på jagt.
• Man kan tilbringe natten i en sovestrandkurv ved Nordsøen (på tysk). Vågn op under stjernerne - det vækker barndomsminder, og gør dig glad!
• På sælstationen Friedrichskoog (på tysk) kan man observere unge gråsæler og spættede sæler. Her opfostrer biologer og dyrepassere unger, der er blevet adskilt fra deres mor, og lærer dem det, en ung sæl skal kunne: at svømme, spise hele fisk og ikke at kæmpe med artfæller.
• På halligerne (på tysk) får besøgende et uforflasket indtryk af Nordsøen. Ti af disse små flade øer ligger i Nationalpark Wattenmeer – de er resterne af områder, der for flere hundrede år siden gik tabt ved stormfloder. Ferie på en hallig betyder en pause i midten af havet, langt væk fra motorveje, indkøbscentre og menneskemængder.

Kunstnere, kålbønder og den døde tante

En pioner inden for ekspressionistisk maleri og et globalt succesfuldt popband, en nobelpristager i litteratur og en top-designer i den internationale modebranche - alle har de én ting til fælles. Emil Nolde og Stanfour, Theodor Mommsen og Jil Sander hører til blandt Slesvig-Holstens kulturelle eksportsucceser og kommer alle fra vestkysten. I landsbyerne og byerne mellem Elbens munding og den danske grænse bor kunstnere side om side med kålbønder. På Nordfrislands motorveje kan man overhale traktorer og blive overhalet af luksuslimousiner. På turen gennem landet kommer man forbi gårde og værfter, gennem landsbyer med stråtækte huse og frugtplantager. I marsken græsser køer, får og heste.

"Den grå by ved havet" kaldte digteren Theodor Storm Husum (på tysk). Hvis det var sandt for 200 år siden, er der sket meget i havnebyen siden da. Dukkeførermuseum og julehus, brunch med jazz og nætter med tango, byture i gamle busser og late night shopping er blot nogle få eksempler på det farverige liv i den nordfrisiske havneby.

Regionale events og traditioner (på tysk)

• Februar: Biikebrennen (årligt d. 21. februar)
• Marts: Krokusblomstring i Husum
• Juli: Olympiaden i Vadehavet
• August: Dragefestival Sankt Peter-Ording
• September: Dithmarsker kåldage
• Oktober: Husumer rejedage

Og hvordan smager Nordsøen?

Med labskovs og matjes kommer sømandstraditioner på tallerknen.

Pærer, bønner og bacon eller grønkål med brunede kartofler kombinerer det søde og det salte i en ægte nordtysk smagsoplevelse.

Efter en gåtur på stranden om vinteren vækker en farisæer eller en døde tante de kolde lemmer igen til live. Kaffe eller kakao med mindst 3 cl rom og flødeskum betragtes som frisernes nationaldrik. Den serveres i store kopper med frisisk mønster. Hvis man kan drikke otte portioner, må tage stellet med hjem – sådan er traditionen på Vestkysten.

Sådan opdager man stormfloder og tæmmer voksendrager

Man går ned i gear af at dase i en strandkurv. Nordsøen kommer og går, skyformationer, kitesurfere og beachvolley-spiller giver lidt afveksling. Men ved Nordsøen er der aldrig så varmt, at man mister lysten til at få rørt sig. Senest efter et par dages hvile mærker man igen humlebierne i bagdelen. Det kalder de indfødte lysten til at foretage sig noget. Det er værd at bemærke, at de ofte siger "Mors" om rumpen. Om det har noget med Morsø at gøre, står hen i det uvisse.

Cykling, vandreture, surfing

Hvis man ønsker at lære Nordsøkystens skønhed og særlige karakter at kende, tager man bedst cyklen for at udforske landet. Nordseeküstenradweg (på tysk), Wikinger-Friesen-Weg og andre cykelstier langs Nordsøkysten fører forbi marsk og kålfelter, landsbyer og byer med fiskerihavne.

Hvis man hellere vil gå, er der ved Nordsøen et veludviklet netværk af vandrestier og 420 km afmærkede ruter og muligheder for Nordic Walking (på tysk). På den vestlige del af Sild, ud for Amrum og Sankt-Peter-Ording findes landets længste strande. Her kan man vandre helt for sig selv, mens man kigger ud over vadehavet og dets bølger og fylder lungerne med den saltholdige luft.

Der er rasende fart i alt, hvad der bevæger sig ved hjælp af sejl og drager: Surfere og sejlere tager kampen op mod elementerne og får noget af et adrenalinrus. I vandsportsskoler (på tysk) kan landkrabber snuse til sejlads, surfing og kiting og lære, hvordan man bedst bruger vindstødene.

Ved Nordsøen vil hesteelskere finde ideelle betingelser for en rideferie (på tysk) med egen hest eller en hest fra en rideskole. På hestegårdene i området finder hestevenner passende indkvartering med eller uden deres firbenede ven.

Kort fortalt: Hvad kan man ellers lave?

• Sejlads på Ejderen med havdyrfangst
• Udflugt til halligerne
• Besøg på akvariet og informationscentret Multimar Wattforum (på tysk) i Tønning
• Dragefestival Sankt-Peter-Ording
• Og når vejret er dårligt? I seks spa- og thalassoterapi-centre og ni vandlande (på tysk) er det ekstra sjovt at pjaske rundt, slappe af og gå i sauna, når det regner og blæser udenfor.

Diger, klitter og Vadehavet

Ca. 408 km diger løber langs den slesvig-holstenske nordsøkyst. De kunstige, græsklædte volde beskytter landet ved stormflod mod oversvømmelse. På digerne kan man gå en tur, cykle eller slappe af og se sig vidt omkring – ledsaget af fårenes flerstemmige brægen. I hundreder af tusinder finder man dem på digerne, hvor de gør nytte i forbindelse med kystsikringen: De gøder græsset, holde det kort, stamper jorden fast og lukker musehuller. Bag diget ligger marsken. Den oversvømmes jævnligt af havvand og er sikkert tilflugtssted for planter, fugle og insekter, der trodser de ekstreme levevilkår.

På Nordsøens strande rejser klitterne sig – her kan man gemme sig mod vind og nysgerrige blikke, mens man slikker sol. To gange om dagen stiger tidevandet med op til tre meter til sit højeste niveau. Ca. tolv og en halv time ligger mellem høj- og lavvande. Dette skift mellem ebbe og flod kaldes tidevandet.

Klimaet ved Nordsøen virker opkvikkende. Hvis man læner sig op ad vinden, bruger mere energi. Blodet pulserer i årerne. Varme gennemstrømmer hele kroppen. Glemte muskler skrider til handling, saltluft åbner næsen op og kildrer på huden. Efter sådan en dag på stranden smager maden dobbelt så godt som derhjemme.

Flere oplysninger fås hos Nationalpark Vadehavet Slesvig-Holsten (på tysk).

Det mest fotograferede fyrtårn og mysteriet om tidevandet

Mojn! Sådan lyder den typiske hilsen i Slesvig-Holsten. Om morgenen hos bageren, om eftermiddagen på havnen og selv ved officielle ministerbesøg: "Mojn" kan man høre hvor som helst i Slesvig-Holsten og på alle tider af døgnet. Mange besøgende tror, at "Moin" en variant af "God morgen". Faktisk kommer det fra det plattyske og hollandske ord "mooi", der betyder god eller smuk. Med deres "mojn" ønsker slesvig-holstenerne en "smuk (mooien) dag". Skulle de blive overmodig eller endog snakkesalige, bliver det til et dobbelt "mojn mojn".

Det er spændende!

• 25 fyrtårne, Nordsøens vartegn, findes stadig på øerne i Nordsøen og på landets vestkyst - de fleste med klassiske, rød-hvide striber, nogle i mursten. Førstepladsen som det mest fotograferede fyrtårn har Westerheversand (på tysk), der er mere end 100 år gammelt. En 2-personers ferielejlighed med træbadekar og morgenmadsværelse med panoramaudsigt findes i fyrtårnet Dagebüll (på tysk).
• Tidevandet i Vadehavet (på tysk) skifter hver seks timer og 12 minutter. Så trækker vandet sig tilbage fra Vadehavet, for derefter at strømme tilbage igen ved højvande. Dette skift mellem høj- og lavvande skyldes, at månens tiltrækningskraft på den side, der vender mod månen, er stærkere end dens centrifugalkraft. Således dannes der i verdenshavene to vandbjerge, som er hver omkring en halv meter høj. Fordi jorden roterer dagligt under disse to vandbjerge, er der to gange dagligt højvande og lavvande. Tiden flytter sig hver dag med ca. 48 minutter. På Østersøen lægger man imidlertid næppe mærke tidevandet, da den kun udveksler lidt vand med de store oceaner.
• Vadehavet er med på UNESCO's liste over verdensnaturarv som et af jordklodens store, naturlige vidundere. Med sine 7.500 år er Vadehavet stadig ungt. Vind, bølger og tidevand kan her få landskaber til at opstå og forsvinde igen.