© FEINHEIMISCH© FEINHEIMISCH

Kulinarisk oplevelsestur

Ta‘ smagsløgene med til Slesvig-Holsten – ta‘ på en kulinarisk oplevelsestur hos „Jeres Bedste nabo“

Det dufter af æbler. Sæsonens høst er overstået, og den var stor og god! I destilleriet damper, hvisler og bobler kobberkedlerne, hjertet i Dollerup destilleri, lystigt: Der går endnu lidt tid, så er den klare æblebrandy færdig. Nede bag i brænderiet sørger 2 medarbejdere for, at de indsamlede æbler bliver presset og mæske for så at blive varmet op og fyldt på flasker som frisk æblemost eller bliver sat til gæring som æblevin. Den er grundlaget for „Dolvados“, Calvados fra Slesvig-Holsten, der bliver lagret på ungarske egetræsfade. Æblerne bliver findelt, sat til gæring i 2 uger, til det hele havner i en af de store brænderikedler og siden bliver destilleret til 42 % brandy. Æblerne, pærerne og kvæderne, der er grundelementerne i den klare frugtbrandy fra Dollerup Destilleri, vokser langs med Flensborg Fjord på frugt-enge, i bondehaver og i frugtplantager, der drives efter økologiske og vedvarende principper. Også kirsebær, hindbær, blåbær og slåen, der p.g.a. den høje frugtværdi indgår i produktionen, stammer altovervejende fra regionen.

Destilleriet blev grundlagt som et lille mosteri af Brigitte og Manfred Weyrauch i 1990 med det simple formål at producere lækre produkter af de mange forskellige slags æbler og pærer, der vokser i området. Siden 2014 er det nordligste frugtbrænderi i Tyskland, nu også med en café, en vinstue og en gårdbutik, blevet videreført af Dr. Axel Hartwig og Werner Sauer.

Ud over frugtbrandy’en og anden frugt-spiritus er Werner Sauer og Dr. Axel Hartwig også begyndt at fremstille whisky og rom. Det sidste insisterer de på at stave på tysk som „Rhum“, fordi den fremstilles af sukkerrør, der er importeret direkte fra Sydamerika. Dermed er deres „Rhum“ den eneste, der er destilleret i Slesvig-Holsten, og ikke kun importeret, forarbejdet og fyldt på flakse her. Og det kan ægte rom-kendere over hele verden smage: Ved en international rom-konference har den nye „Rhum“ fra Slesvig-Holsten allerede vundet en sølvmedalje!

Denne lille lykkelige historie blev første gang trykt i FEINHEIMISCH magasinet i april 2015.