NordArt i Büdelsdorf ved Rendsburg
06. juni – 11. oktober 2020
Der findes næppe nogen kunstudstilling, der viser moderne nordisk kunst i en så ganske særlig atmosfære som NordArt (læs mere på dansk) i Büdelsdorf, lige uden for Rendsburg. Her har man siden 1999 præsenteret nordiske kunstværker i de store produktionshaller i et gammelt industriområde. Siden da har NordArt udviklet sig til den kunstudstilling i Nordeuropa. Den puritanske industriarkitektur og den fantasifulde kunst har sammen skabt en kulturel oplevelse for kunstelskere.
Nyd naturen - festival
Juni – september 2020
Naturbeskyttelsesforeningen i Slesvig-Holsten indbyder alle til at nyde naturen (læs mere på tysk) i udvalgte restauranter og ved over 130 arrangementer; kom og vær "Natur-nyder"! Programmet omfatter en lang række aktiviteter med fokus på naturbeskyttelseskvæget på foreningens naturområder. Men der er ikke kun store oplevelser til de natur-sultne; over 20 forskellige partner-restauranter i hele Slesvig.Holsten byder på store oplevelser til gastronomiske livsnydere!
Eutin festspillene
20. juni – 23. august 2020
På den store friluftsscene (læs mere på tysk), direkte ned til Eutiner søen, opføres der hver sommer operaer, operetter og frilufts-festspil. I de enestående natur-omgivelser i det indre Slesvig-Holsten bliver oplevelserne større og mere intens.
Karl-May festspillene, Bad Segeberg
27. juni – 06. september 2020
Har I nogensinde prøvet at spise midt i et indianeroverfald? Midt mellem knaldende seksløbere, galoperende rødhuder, store eksplosioner og fængende slagsmål? Nej? Så er det tid til at prøve det! Ved de populære Karl-May festspil (læs mere på tysk) i Bad Segeberg kan I opleve det hele. Her kan I drømme jer tilbage til det vilde vesten omkring år 1870 og til heltene Winnetou og Old Shatterhand! Oplev det sammen med 7.500 andre begejstrede tilskuere i et af Europa skønneste friluftsteatre! I 2019 vises iscenesættelsen af „Wennetou og vestens sjakaler”. Velkommen til oplevelser for hele familien!
Schleswig-Holstein Musik Festival
04. juli – 30. august 2020
De mange koncerter ved Schleswig-Holstein Musik Festival (læs mere på engelsk) finder sted på en lang række både traditionelle koncertsteder og på i høj grad utraditionelle steder rundt omkring i Slesvig-Holsten gennem næsten 2 måneder. Med mottoet „Vi ta‘r musikken ud til menneskerne“ forener det interessant og vidtspændende program klassisk musik med moderne musikunderholdning på historiske skuepladser.
Kieler Bootshafen sommerunderholdning
Juli – august 2020
Under mottoet „Sejlende kultur i den indre by“ præsenterer Kieler Bootshafensommer (læs mere på tysk) over 6 sommerweekender et væld af musik, kultur og kulinariske lækkerier midt i hjertet af Kiel. Der er hen ved 100 arrangementer på den flydende scene med gratis musik og underholdning indenfor genrer som pop, rock, electric og ska. De mindste gæster kan om eftermiddagen få vakt deres begejstring for sejlsport under ledelse af erfarne instruktører i Kiel.Sailing.Citys helt gratis prøve-sejlkurser.
Wacken Open Air
30. juli – 01. august 2020
Hver sommer strømmer tusinder af heavy metal fans til den verdenskendte heavy metal Wacken Open-Air (læs mere på engelsk) festival i den lille landsby Wacken i det indre Slesvig-Holsten. Her optræder de bedst kendte og mest populære bands, mens fans gi’r den gas hele weekenden. Landsbyen Wacken er i sig selv en attraktion i festivalweekenden, hvis man vil opleve noget lidt anderledes og aparte!
Pirat-festival Eckernförde
31. juli – 02. august 2020
Ohøj pirater! Festivalen "Piratenspektakel" (læs mere på tysk) i Eckernförde er årets højdepunkt for alle små og store fribyttere. Her er udklædning, sørøversminke, piratlege, festligt markedsliv og et spektakulært fyrværkeri. Kom forbi - og ta' alle piratvennerne med!
Havnefest "Föhr on fire"
August 2020
Havnefesten på vadehavsøen Föhr holdes over 2 dage rundt om inderhavnen i Wyk. Den helt store afslutning på dagene er det enestående festfyrværkeri "Föhr on Fire" (læs mere på tysk). For at give dagsgæster og spontane besøgende mulighed for at være med helt til den store afslutning sejler færgerne til fastlandet hele natten efter en særlig fest-sejlplan.
Dragefestival i St. Peter Ording
07. – 09. august 2020
Den 12 kilometer lange, hvide sandstrand ved St. Peter-Ording tilbyder simpelthen de bedste muligheder for at flyve med drage. Under mottoet „Farverig himmel over SPO“ (læs mere på tysk) er der skabt et aktivitetsprogram, hvor fans i hundredvis strømmer til for at vise et fantastisk show med deres styrbare drager. Dragefestivalen får i år besøg af faldskærmsudspringere, der vil vise deres færdigheder.
Havnedage i Husum
05. – 09. august 2020
Havnedagene i Husum (læs mere på tysk) er en af sommerens absolutte højdepunkter på Vadehavskysten ude vest på. Den flere dage lange byfest har masser af kulturelle, maritime og ikke mindst kulinariske aktiviteter og events på programmet. Med hele 3 scener i byen er der garanti for fest og glade dage.
NORDEN Festival i Slesvig
27. august – 13. september 2020
En gang om året bliver "Kongeengen" i Slesvig, lige ved Slien fjorden, til en nordisk landsby, når byen invitere til Norden Artfestival (læs mere på engelsk). Der er et væld af aktiviteter og et stort udvalg af kunst og kultur i alle farver - og for alle og enhver. Aktive gæster kan deltage i spændende aktiviteter på land og til vands eller være med i forskellige workshops. Er man mere til indtryk i ro og mag, kan man slappe af i hængekøjerne, lytte til musik af kunstnere fra hele Østersø-regionen eller nyde prøver på regional gastronomi.
Muslingedage på Amrum
August 2020
Skaldyrs-elskere besøger vadehavsøen Amrum (læs mere på tysk) i august, når starten på årets muslingesæson bliver fejret med en stor gastronomisk fest. Her kan man smage forskellige kulinariske muslinge-varianter, mens børnene deltager i hyggelige lege og aktiviteter, og alle underholdes af live musik.