© Doriana Dreisbach

UNESCO-verdenskulturarv Lübeck

Lübeck blev grundlagt i 1143 som den "første vestlige by ved Østersøen". Byen eksemplificerer hansestæderne i Østersøregionen og er stadig kendt som "Dronning af Hanseforbundet". Arkitektonisk set er den et af de vigtigste eksempler på murstensbygninger i gotisk stil: Dens middelalderlige grundplan med gader, gadestrukturer, kvarter- og matrikelstruktur er stort set uændret. Derfor blev Lübecks historiske centrum i 1987 også sat på UNESCO's liste over verdensarv.

Siden middelalderen dominerer syv kirketårne byens skyline. Og Lübecks Mariekirke betragtes som mor til de nordtyske murstensbasilikaer. Den har været forbillede for mere end 70 kirker i hele Østersøområdet. Fra den 50 meter høje udsigtsplatform på tårnet af Petrikirken kan man nyde en fantastisk udsigt over den gamle bydel. Herfra glider blikket over et hav af røde tagsten og mursten – i godt vejr endog til Travemünde og Østersøen.

Forresten: Under mottoet "Plutselig 30!" (på tysk) fejrer Lübeck i 2017 30-årsdagen for optagelsen på listen over verdensarv med en lang række arrangementer.

Flere oplysninger får du på www.luebeck-ferie.de

 

Udforsk verdensarven i Lübeck