© LTM/Liquid Photography

Kulturoplevelser

Maritimt prægede kulturlandskaber og historiske byer, museer og kirker, slotte, herregårde og parker samt talrige højt profilerede festivaler og koncertserier - Slesvig-Holsten tilbyder en række muligheder for kulturelle opdagelsesture.

Lige så varieret som landet er dets museer. De dokumenterer Slesvig-Holstens historie fra bondestenalderen over vikinge- og hansetiden indtil i dag, viser teknologi- og søfartshistorien, og præsenterer vigtige kunstnere, forfattere og komponisters liv og værker.

Festivaler og koncertserier som Schleswig-Holstein Musik Festival tilbyder førsteklasses kunstnere og musik på usædvanlige steder - det spændende er: Du får mulighed for at lære ukendte sider af Slesvig-Holsten at kende.

Det særlige lys og de naturlige og kulturelle landskabers vidde inspirerede malere som Emil Nolde og Max Liebermann. Komponister og forfattere fandt her et frirum til at skabe litteratur i verdensklasse: Günter Grass, Thomas Mann og Carl Maria von Weber. Theodor Storms novelle "Der Schimmelreiter" (Skimmelrytteren) illustrerer som ingen anden fortælling livet ved Vesterhavet i kampen med naturens kræfter - og tryllebinder sine læsere den dag i dag.

Som "Dronningen af Hanseforbundet" er Lübeck den kulturelt mest betydningsfulde by i delstaten: Siden 1987 er det historiske centrum på listen af UNESCO's verdenskulturarv.

Gå på opdagelse i Slesvig-Holstens kulturelle højdepunkter, og udforsk vores "skjulte Champions": Insidertips og juveler. Læs mere om landet, menneskene og deres traditioner (PDF) eller bestil dit eget eksemplar (e-mail).

Museer, Haver og UNESCO-verdenskulturarv