Ankomst og afrejse
Fra stationerne Burg/Dithmarschen (15 km) og Kiel (10 km) kan man tage cyklen med i toget til start/slut på Kielerkanalruten ved sluserne i Brunsbüttel og Kiel-Holtenau.
Terræn og sværhedsgrad
- Ruten følger godt udbyggede og afmærkede cykelruter fra Brunsbüttel til Kiel. På vejene med hjulsporbelægning ved Kielerkanalen har køretøjer fra Wasser- und Schifffahtrsverwaltung forkørselsret. Disse afsnit er ikke egnede til cykelanhænger.
- Området er helt fladt og har så godt som ingen stigninger.
- Kielerkanalruten er gennemgående afmærket langs hele ruten og forsynet med NOK-logoet.
- I intervaller på 10 til 12 kilometer gør informationstavler opmærksom på de betydelige tekniske, kulturelle og naturhistoriske seværdigheder og regionens turistmæssige infrastruktur.
- Ruten er nem at cykle på og velegnet til begyndere og børn.
Pauser og overnatning
I forskellige afstande findes der på Kielerkanalruten ved kanalen og i baglandet rastepladser, læskure og servicestationer. Mange gæstgiverier, nogle med udsigt over kanalen, findes på vejen og indbyder til en pause. En liste med de bedste restauranter og caféer ved Kielerkanalen fås på www.nok-sh.de (på tysk).
Hvis man vil overnatte undervejs, findes der campingpladser, hoteller, pensioner, hø-vandrehjem og private værelser.
Listen over cyklistindkvartering og de godkendte Bett+Bike-udbydere (seng+cykel) langs Kielerkanalruten findes på www.nok-sh.de (på tysk) og www.bettundbike.de (på tysk).
Du kan også få vist overnatningssteder for cyklister på Radroutenplaner (på tysk).