Strandene i Slesvig-Holsten
Hvor ligger den længste strand?
På Sild – 40 kilometer fineste sandstrand langs Vestkysten; mellem Ellenbogen (Odden Albuen) i nærheden af landsbyen List og Hørnum Odde.
Farvede strandkurve, brusende brænding, luften bobler som champagne – simpelthen bare skønt. Her kan du slappe af i kroppen og sjælen og lade blikket glide ud over havet.
„Nordsøens Dronning“ tiltrækker gang på gang prominente personer. Her møder man kendte skuespillere, politikere, topchefer fra finansverdenen, idrætsfolk og tv-aktører.
Hvor ligger den bredeste strand?
I St. Peter-Ording – her tiltrækker verdens største "sandkasse".
Den op til to kilometer bredde og tolv kilometer lange strand er én af de flotteste i Slesvig-Holsten.
En oplevelse af uendelig vidde og frihed – ideel til lange gåture og sport, f.eks. strandsejling, kitesurfing eller beachvolley.
Typisk er pælebygningerne: Træhuse på høje pæle som beskyttelse mod oversvømmelser. Selve byen St. Peter-Ording har en stemningsfuld bykerne og tilbyder masser af hoteller og restauranter.
Hvor ligger den største strand?
På Amrum – Europas bredeste strand er en direkte aflejret sandbanke – "knipsand". Vejene over "knipsand" til vandet er temmelig lange. Nogle gange er det "kun" 800 meter, nogle gange skal der gås mere end en kilometer for at få mulighed for at hoppe ud i det forfriskende vand. Hvad ellers? Den lille ø har udstrakte klitlandskaber og meget skov, utrolig meget skov. Herudover smukke cykel- og ridestier.
Hvor ligger den mest eksotiske strand?
Ved Schönberger Strand – byskiltene "Kalifornien" og "Brasilien" får i første omgang nye besøgende til at studse. Rejsemål fra oversøiske lande i den hjemlige Østersø?
Svaret på den gåde er enkel: "Kalifornien" og "Brasilien" hedder de to stemningsfyldte (familie-) strande vest for Schönberger Strand.
Surfere finder her et krævende, også for nybegyndere, attraktivt område. Smukke promenadestrækninger: Fra Østersøbadet Stein til Østersøbadet Schönberger Strand – Stakendorf – Schmoel.
Hvor ligger den reneste strand?
Rene strande er en selvfølge i Slesvig-Holsten – ferielandet mellem havene har ikke råd til andet.
Før sæsonstart gøres hovedrent mellem List på Sild og Travemünder Priwall. På kurtakst strandene bliver alt det som vinterstormene har skyllet i land og de besøgende har efterladt, samlet op og bortskaffet.
Hele sommeren sørger rengøringshold for regelmæssigt at bortskaffe affald, drivgods og endda alger.
Hvor ligger stranden med det reneste vand?
Dem er der mange af: Slesvig-Holstens strande har hvert år fået meget gode karakterer i sundhedsmyndighedernes kontroller.
Hvor ligger stranden med den reneste luft?
Havluft gør fri – nemlig luftvejene. Derfor er luften på stranden på Helgolands badeklit, Tysklands eneste højsøø, den allerbedste. Allergikere og astmatikere har vidst dette i over hundrede år – i 1897 stiftede de på de røde klipper Tysklands allergi- og astmaforbund.
Iht. en klimaanalyse foretaget af den tyske vejrtjeneste tilbagelægger vest-, sydvest- og nordvestvinden flere hundrede kilometer over havet, før de ankommer til Helgoland. Selv ved østenvind er der stadig tale om 70 kilometer. På denne strækning bortvaskes og udskilles alle de i luften indeholdte allergifremkaldende partikler.
På Helgoland findes der herudover ingen biler som producerer kvælstofdioxid. Der findes ingen pollen, da kun Klippenkohl (en kålsort), som er pollenfri, blomstrer om foråret. Birke-, poppel-, pil-, græs- og andre pollen ville være nødt til at blæse over fra fastlandet – men det er vejen over vandet for lang til. Luften på Helgoland er beriget med salt, takket være en stiv brise og den oftest stærke brænding som bruser omkring klipperne.











































