Naturparker og fredede områder
Sachsenwald
Slesvig-Holstens største skov, Sachsenwald, ligger i den sydvestlige del af hertugdømmet Lauenborg.
Natur og kultur, rekreativt nærområde og naturoplevelser ligger her tæt på hinanden! Talrige cykel-, ride og vandrestier går gennem den gamle, forskelligartede skov, som dækker et område på 65 kvadratkilometer. Siden 1871, da kejser Wilhelm I. forærede Otto von Bismarck skoven, er terrænet i stort omfang privatejet.
Flodlandskabet Elben
På 1144 kilometer snor Elben sig fra Riesengebirge til Nordsøen. En tur på den nye Elben-cykelrute præsenterer cyklister for den naturlige og kulturelle mangfoldighed i det fascinerende flodlandskab.
Elbens høje bredder mellem Geesthacht og Lauenborg eller det dejlige Elbtalauen ved Bleckede er et besøg værd for naturelskere.
Naturparken Lauenburgische Seen
I de 440.000 ha af den første naturpark i Slesvig-Holsten har den sorte stork, havørnen og rørdrummen deres plads. Om efteråret og foråret er søerne og engene rastepladser for tusindvis af trækfugle – et imponerende syn!
Store skove, levende hegn og 40 søer præger det tyndt befolkede landskab. Godt skiltede cykel-, ride- og vandrestier, landhoteller og gårdcaféer omkring søerne og langs Elben inviterer til hyggelige ture.
Biosfærereservatet Schaalsee
Med 71,5 m er Schaalsee den dybeste sø i Nordtyskland og centrum af det biosfærereservat af samme navn, som af UNESCO er anerkendte som biosfærereservat Schaalsee.
På 150 km skiltede cykel- og vandrestier gennem Schaalseeregionen i Mecklenburg viser det smukke sø- og bakkelandskab sig fra dets bedste side.
Natur pur
Sjældenheder fra plante- og fuglelivet, regionalt håndværk og kulinariske lækkerier hører til regionens skjulte juveler.
Disse og andre ting tilbyder informationscenteret Pahlhuus i Zarrentin. Som biosfærereservatets informationscenter beskriver det istidens opståen og menneskets udformning af landskabet, biosfærereservaternes filosofi og giver herudover lidt turistinformation om regionen.
yderligere informationer
Herzogtum Lauenburg Marketing & Service GmbH
Junkernstraße 7
D-23909 Ratzeburg
e-mail: info@hlms.de
Internet: www.hlms.de











































