Hvad er hvad i Slesvig-Holsten?
Bakkelandskab
Fjord
Flod
Flodhøjde
Knicklandskab
Lavvande
Marsken
Mose
Saltenge
Stormfloden Marcellus eller "Grote Mandränke"
Tidevandet
Vadehavet
Bakkelandskab
Slesvig-Holstens bakkelandskab er ud over Marsken (ved Nordsøen) og geesten (i det indre land) én af de tre landskabstyper i Slesvig-Holsten.
Bakkelandskabet såvel som geesten opstod som endemorænelandskab under den sidste istid. Disse ophobninger af materiale som gletschere har ført med sig har formet Holstensk Schweiz landskab og dermed også skabt Bungsberg, som med sine 168 m er Slesvig-Holstens højeste punkt.
Fjord
Begrebet fjord betegner for det meste en slangeagtig langtrukken havbugt, som er opstået ved Østersøens dannelse, stigningen af vandstanden og ved at tidligere gletscherdale har stået under vand.
Forskellen til smalle vige er derimod at gletschere ikke bevægede sig fra land til hav, men omvendt at isen på vor tids Østersø drev gletschere foran sig, der efter smeltningen efterlod en rende som fyldte sig med havvand.
Slesvig-Holstens Østersøkyst er kendetegnet ved et stort antal fjorde, hvorfor den betegnes som en fjordkyst.
Flod
Flod kaldes stigningen af vandstanden som følge af tidevandet. Dette tidsrum strækker sig fra lavvande til det følgende højvande.
Flodhøjde
Flodhøjden angiver omfanget af stigningen af vandstanden ved flod, dvs. differencen mellem lav- og højvande.
Knicklandskab
I Slesvig-Holsten kaldes voldagtige træ- og buskhegn for knicks, som i det 18. århundrede blev anlagt som „levende hegn“ som led i sammenkoblingen.
En typisk Knick er en op til fem meter bred (oftest dog smallere), relativt tæt grøn „mur“ af buske og træer. På sten- og jordvolden gror oftest hasselnøddebuske, avnbøge, ask, og enkelte store bøgetræer og – i Østfrisland som den mest udbredte træart – egetræer.
I dag er knicks fredede på grund af deres betydning for dyrenes og planternes levested.
Lavvande
Lavvande eller tilbagetrækning af vandet er betegnelsen for vandstandens fald som følge af tidevandet.
Marsken
Marsken er generelt fladt land uden naturlige forhøjninger, som ca. ligger på højde med havets vandstand i indlands vaden og saltengene.
Rent historisk set hører det til de yngste geologiske formationer: Det er af holocæn oprindelse, altså efter istiden. Marsken, som beskyttes af diger, er frugtbart område i flade kystområder med tidevand som lav- og højvande.
Marsken i Slesvig-Holsten begrænses af geest højderyggen i det indre land. Denne er opstået ved istidens aflejringer og er dannet af sand og mindre frugtbare materialer.
Dog bød den pga. sin højere beliggenhed beskyttelse mod oversvømmelser og blev således bebygget før marsken.
Mose
Udtrykket mose betegner et vedvarende sumpet område. På grund af iltmangel over længere tid nedbrydes og aflejres kun få planter her, hvoraf der opstår tørv.
Den høje koncentration af organiske stoffer gør mosen populær ved brug af kropsindpakninger til sundhedspleje.
Saltenge
Saltenge ligger kun lidt over havets vandstand, således nogle oversvømmes mere end 100 gange om året. Derfor vokser her omkring 40 højt specialiserede planter, som ikke skades af vand og salt, f.eks. syren på halligerne, strandasters eller strandmalurt. Græs og urter på saltengene er levested for ca. 1.800 insekter og edderkopper.
Stormfloden Marcellus eller „Grote Mandränke“
Stormfloden Marcellus (også „Grote Mandränke“) er betegnelsen på en ødelæggende stormflod i 1362. Krønikerne taler om den største stormflod nogensinde på Nordsøkysten, hvor også byen Rungholt gik under.
Stormfloden som rullede mange metre over digerne, og væltede ind over landet forandrede Slesvig-Holstens kystform fundamentalt. De første halliger opstod, herudover begyndte befolkningen ved Nordsøen at indvinde det tabte land ved bygning af diger. Ligeledes begyndte indbyggerne at bygge deres huse på værfter, kunstigt anlagte, for det meste runde, jordforhøjninger.
Tidevandet
Ved tidevandet (nedertysk tiet = tid) forstås den cyklus af lav- og højvande på jordens store have som månens og solens tiltrækningskraft bevirker.
Værft
Et værft, også kaldet varft eller husbakke, er en kunstig jordforhøjning, som tjener til opførelser af beboelser til enkelte eller flere huse.
De for det meste runde høje beskytter mod stormfloder og højvande og findes overalt på den nordvestlige marskkyst.
Særligt iøjefaldende er værfterne på de slesvig-holstenske halliger.
Vadehavet
Vadehavet er kendt som en del af et havområde i kystzonen, som står under stærk indflydelse af tidevandet. Et Vadehav (sproglig: „vadende passabelt hav“) er regelmæssigt oversvømmet to gange dagligt ved højvande og tørlægges ved lavvande. De tørlagte områder ved lavvande kaldes vaderne. På dette tidspunkt kan du tilslutte dig vadevandringer.
