Cykelruten ejderen-trenen-sorge

Generel information

Den 240 km lange cykelrute Ejderen-Trenen-Sorge er en rundrejse gennem Slesvig-Holstens største dalområde. Floder, enge, skove, moser og kanaler præger landskabet i denne region. Mellem byerne Husum, Heide, Slesvig og Rendsborg slingrer ruten sig gennem en intakt og uberørt natur, forbi flodbredder, som giver sjældne dyre- og plantearter et ideelt levested.
I de små landsbyer med stråtækte bindingsværkshuse ser det ud som om tiden er gået i stå. Her, i Slesvig-Holstens hjerte, finder du ro og afslapning og oplever en fascinerende naturkulisse fra cyklen.

Ruteforløb og seværdigheder

Turen starter i Frederiksstad og går gennem Sønder Stabel, Svavsted, Hollingsted, Berringhuse, Børm/Gl. Bennebæk, Førden/Hohn, Lexfähre, Tellingsted, Schalkholz, Hennstedt og Lunden. Derfra går det tilbage til udgangspunktet. Krydsforbindelser og tilfartsveje til Husum, Slesvig, Rendsborg og Heide muliggør små afstikkere til byerne og omegnen. I Bargen og Hohn kan du i sommerweekenderne komme over Ejderen på traditionel vis med en lille cykel- og personfærge.

Små byer – oprindeligt liv
Lad dig overraske af de mange seværdigheder i de idylliske byer og historiske landsbyer. Opdag gamle bondegårde, vilde moselandskaber, sjældne dyr og prøv den hjemmelavede Tilsiter ost.
Slentr gennem de smalle gyder i Frederiksstad. De talrige broer, kanaler og trappegavlshuse vil minde dig om Holland. Eller besøg Schulhausmuseum (skolemuseet) i Hollingsted, hvor der findes en autentisk samling af spanskrør, bænke, tavler og blækhuse fra 1900 tallet.

Sjov med dyr
Storkebyen Berringhuse har med 14 rugende storkepar den største „storketæthed“ i Nordvesttyskland, og det er der en grund til: Her finder de truede fugle stadig rigelig med næring. I maj, i slutningen af brunsttiden, kan storkevenner forfølge ungdyrenes udklækkelse og opvoksen live på en skærm i NABU-instituttet (naturfredningsinstitut).
Falkenhof Schalkholz tilbyder også sjov med dyr. Efter gammel tradition afrettes her rovfugle som falker, ugler og ørne til jagt. Besøgende kan beundre deres kunnen.
Hvis du ønsker at vide mere om dannelsen af flodlandskabet Ejderen-Trenen-Sorge, bør du besøge NaTourCentrum Lunden, hvor en multimedie udstilling giver indblik i jordhistorien. Familier anbefales en tur til det nyåbnede natur- og miljøcentrum i Hohn, hvor I dagligt i odderløbegårdene kan overvære fodringen af disse morsomme dyr (kl. 9.00 og kl. 16.00).

Ankomst og afrejse

De tyske byer Husum, Heide, Slesvig og Rendsborg såvel som Lunden og Frederiksstad har forbindelser til Deutsche Bahn (tyske statsbaner). Togene kører hver time og medtager cykler.

Vejbeskaffenhed og sværhedsgrad

Vejbeskaffenhed:
Ejderen-Trenen-Sorge cykelruten løber på veludbyggede industriveje, biveje og cykelstier et stykke fra biltrafikken.

Relief:
I dalområderne såvel som i den nordfrisiske og ditmarske marsk vestpå er strækningen stort set jævn. Stigninger findes specielt i geesten i rutens østlige del.

Skiltning:
Cykelruten er skiltet hele vejen.

Informationstavler:
Talrige informationstavler i vejkanten giver information om regionen, flodlandskabet såvel som dyre- og planteverdenen.

Sværhedsgrad:
Strækningen er let at køre på og velegnet for begyndere, familier med børn såvel som langdistancecyklister.

Hvilepauser og overnatning

Langs Ejderen-Trenen-Sorge cykelruten findes hyggelige restauranter og romantiske bondegårdscaféer, hvor trætte cyklister kan tanke ny energi til den videre køretur.
Rundrejsende finder et stort udbud af overnatningsmuligheder. Der er alt fra privatværelser og hoteller, campingpladser, vandrehjem og ferielejligheder. Eller måske er du mere til ”bondegårdsferie” eller en overnatning på et hø-herberg?

Cykeludlejning og reparationsservice

Cykeludlejere og reparationsservices findes blandt andet i Frederiksstad, Svavsted, Nørre Stabel, Sønder Stabel, Bargen, Hennstedt, Tellingsted og Berringhuse såvel som Husum, Slesvig, Rendsborg og Heide.

GPS-data

Her kan du downloade ruteforløbet i forskellige formater til anvendelse med GPS-udstyr, Google Earth eller digitale kort. Ruteforløbet findes for hele vejen og for følgende etaper:
Etape 1: Frederiksstad – Ostenfeld
Etape 2: Ostenfeld – Hohn
Etape 3: Hohn – Tellingsted
Etape 4: Tellingsted – Hennstedt
Etape 5: Hennstedt – Frederiksstad

Data for hele strækningen
Download digitale data (gpx, trk, kml, ovl im ZIP-Ordner | 0,3 MB) for alle etaper

Litteraturtips og kortmateriale

Spiralo Rad-Paradies Schleswig-Holstein / Eider-Treene-Sorge-Weg
Rejseguide med kort til cykelvandring
Målestok 1:50 000, BVA
10,13 €
kan fås hos

Gebietsgemeinschaft Grünes Binnenland e.V og

Eider-Treene-Sorge GmbH


Kleeblatt-Touren – Rundtouren beiderseits der Eider (rundture på begge sider af Ejderen)
Blad 1: Bargen færge til 2,- €
Blad 2: Hohn færge til € 1,- €
fås hos de lokale turistinformationer

Information

Yderligere information på www.eider-treene-sorge.de.

Gebietsgemeinshaft Grünes Binnenland e.V.
Dorfstr. 8
D-24963 Tarp
Tlf.: +49 4638-898404
Fax:+49 4638-898405
info@tourismus-nord.de
www.tourismus-nord.de

Eider-Treene-Sorge GmbH
Eiderstraße 5
D-24803 Erfde/ Bargen
Tlf.: +49 4333/992490
Fax: +49 4333/992499
info@eider-treene-sorge.de
www.eider-treene-sorge.de

Rejse fra dør til dør

downloads



Søg & Book


Vores vejr

  • Schleswig
    5°C/11°C
Yderligere vejrdata »

ferieemner

Her er de mest besøgte sider på schleswig-holstein.info:

Luk
Opdateringer-

Published Radroutenplaner on Scribd http://t.co/oR2LhszW #readcast
25. April, 13:37

Norddeutscher geht’s nicht! Gewinnen Sie einen Urlaub auf Flensburger Art im DORFHOTEL Sylt. http://t.co/kD8khIqB
24. April, 10:25

Published radfahren ostsee* on Scribd http://t.co/ekF9BIXA #readcast
20. March, 16:34

Di., 28.02. um 11:00 Uhr Eröffnung der neuen Sonderausstellung "Octopus Garden" im Sea Life Timmendorfer Strand mit der Moderatorin...
27. February, 09:55

Heute findet das traditionelle Biike-Brennen an der Nordsee statt: nicht verpassen! http://t.co/A3w8WKVR
21. February, 15:00

Jetzt Kurzurlaub an der Geltinger Bucht in Schleswig-Holstein gewinnen http://t.co/6tX9o2Q0
20. February, 14:06

Jetzt Kurzurlaub an der Geltinger Bucht in Schleswig-Holstein gewinnen http://t.co/eUtnXO3I
20. February, 14:05

Published Urlaub auf dem Bauernhof on Scribd http://t.co/7xvshvnZ #readcast
02. February, 10:56

Published wunnerland* Karte Schleswig-Holstein on Scribd http://t.co/j6udviD1 #readcast
13. January, 12:41

Published meer.gesundheit on Scribd http://t.co/XnP8K5uz #readcast
12. January, 10:29

Wir suchen das schönste Urlaubsbild aus Schleswig-Holstein! Stimmt ab und gewinnt tolle Preise. http://t.co/pUTewyK1
16. December, 13:54

http://t.co/dDSwsv7R
16. December, 13:50

Published meer.radfahren* on Scribd http://t.co/6nUZ0L6F #readcast
24. November, 16:07

Published ostsee*Magazin 2012 on Scribd http://t.co/ypcNg2SF #readcast
23. November, 13:33

Published nordsee Urlaubsmagazin 2012 on Scribd http://t.co/cyQtAFIZ #readcast
07. November, 14:19

Liebe Freunde, wir werden unsere Facebook-Seite aufgrund der aktuellen Datenschutz-Diskussion deaktivieren. Wir... http://t.co/XrQjeAqI
07. October, 11:12

Kurzurlaub im COLUMBIA Hotel Casino in Travemünde zu gewinnen!! So geht`s: Beantworten Sie einfach unsere... http://t.co/uK6g3Rtp
07. October, 08:46

Komparsen und Statisten für Kinofilm „Der Schatten“ in Flensburg gesucht! Wer einmal vor der Filmkamera stehen... http://t.co/RyLo1tA1
30. September, 09:57

Kochen mal ganz groß geschrieben: Am 04. Oktober um 16:15 Uhr zaubert der feinheimische Sternekoch Robert Stolz in... http://t.co/Mf4960eH
29. September, 14:25

Geht mit Polizeihund Kalle auf Verbrecherjagd! Ab 01. Oktober startet die 5. Staffel "Da kommt Kalle", Drehort:... http://t.co/wbqxozoT
27. September, 14:21

abonnere nyhedsbrev

Tilmeld dig nu og få løbende opdateringer


Jeg er interesseret i følgende interesseområder: